Reframing

 Din hjerne kan tage magten fra dig

 Hver dag møder vi noget, som får hjernens frygtcenter, Amygdala, til at reagere. Nogle gange endda så voldsomt, at den kan tage magten fra os, så det føles som om, at vi mister grebet om os selv. Det er helt naturligt.  

Amygdala advarer dig om, at der er fare på færde. Ud fra tidligere oplevelser i dit liv, har din hjerne indkodet nogle faresignaler, som sætter dig i alarmberedskab, og gør dig klar til enten at kæmpe eller flygte. 

Når amygdala er med på jobbet.

Forestil dig, at du er på arbejde, og du hører med et halvt øre, at virksomheden skal skære ned. Hvilke tanker dukker så op i hovedet?

Bliver jeg fyret? Skal jeg nu til at arbejde endnu mere – jeg er presset nok i forvejen. 

Ordet “nedskæringer” har en negativ klang for de fleste. I kølvandet på finanskrisen kan ordet alene give sved på panden, og usikkerhed for fremtiden kan få amygdala til at forberede os på alverdens ulykker. 

Amygdala bremser de funktioner, som sidder i pandelapperne. 

Når amygdala tager over, bruger hjernen al energi på at være i alarmberedskab. Derfor reduceres andre funktioner i hjernen midlertidigt, og vi handler derfor ikke så nøgternt, gennemtænkt eller fornuftigt som vi gør under normale omstændigheder. 

“Jeg handlede overilet!”

“Jeg gik i panik.”

“Hvor var min fornuft?”

Det kunne meget vel være reaktionen, umiddelbart efter, at amygdala har taget magten fra os, og vi for en stund mistede grebet om os selv. 

Brug reframing til at berolige din amygdala

Reframing er et effektivt værktøj til at berolige amygdala og give dig magten – og fornuften – tilbage. 

Det er en teknik, der stammer fra kognitiv terapi, hvor du flytter fokus  fra det negative (og angstprovokerende) til noget mere positivt. 

Du sætter situationen i en ny, og mere positiv ramme – deraf navnet “Reframing”. 

Eksempler på Reframing

Negativ situation: “Hvor er det dog et dødkedeligt regnvejr.”
Vendt til noget positivt: “Ja, det er rigtigt vejr til varm kakao og boller”. 

Og hvis vi tager eksemplet som vi indledte artiklen med:

Negativ situation: “Virksomheden skal skære ned”
Vendt til noget positivt: “Det kan være en mulighed for at fokusere på vores kerneopgave – det vi er bedst til”.

Negativ situation: “Vi har mistet en stor kunde”
Vendt til noget positivt: “Nu har vi tid til [indsæt valgfrit hængeparti]”

Reframing handler ikke om at være “tvangspositiv”. Så er det ikke reframing, men fornægtelse.

Målet er ikke at “undgå det negative”. Målet er at berolige amygdala, så vi beholder magten over situationen. 

Hvis vi lader frygten for konsekvenserne af nedskæringerne eller bekymringen over den tabte indtjening tage over i hjernen, så risikerer vi at miste den kontrol, der gør os i stand til at styre sikkert og fornuftigt gennem situationen.

Reframing øvelse

Træn dig selv i at blive opmærksom på, når negative følelser blusser op i kroppen. 

Du ved bedst selv, hvordan følelser som vrede, angst, bekymring osv føles for dig. Når du opdager, at disse følelser er ved at tage over i dig, så fokuser på, hvad det er, der skaber denne følelse. 

Når du har lokaliseret kilden til dine negative følelser, så spørg dig selv: Hvad ligger der i denne situation, som jeg kan få noget positivt ud af? 

Uanset hvilken situation du står i, ligger der en mulighed for at hente noget positivt. Som minimum læring. 

Vil du læse mere om reframing?

Den amerikanske psykolog Martin Seligman har skrevet bogen “Learned Optimism” på baggrund af hans livslange studie af tillært hjælpeløshed, og deraf interesse for, hvordan man kan tillære et positivt mindset.

Den danske sociolog Anette Prehn bekriver ligeledes reframing i sin bog “Hjernesmart Ledelse”, både som en guide til selvhjælp, men også som en guide til lederen, der skal hjælpe sine ansatte gennem svære situationer.