Det er ledelse gjort simpelt, uden at det er blevet forsimplet.

Sådan præsenterede Kim Nielsen og Nicolaj Statager LifeAchiever uddannelsen på Informationsdagen d. 31. januar 2020. 

Tilmeld næste informationsdagLæs mere om uddannelsen

At være LifeAchiever er først og fremmest en ambition.
Når vi møder et menneske er målet, at når vi skilles igen,
så efterlader vi denne person i en bedre tilstand,
end da vi mødtes. 

Skal vi lave en god formiddag?

Sådan indledte Kim årets første Informationsdag. Ca. 50 personer havde valgt at bruge formiddagen med fokus på LifeAchiever mindsettet.

En LifeAchiever er nysgerrig

For omkring halvdelen af de fremmødte var LifeAchiever mindsettet endnu uudforsket, og traditionen tro blev dagen indledt med en præsentation af både uddannelsen, og Kim Nielsen og Nicolaj Statager, som har udviklet uddannelsen.

“Hvad er det, der er tilstede, når vi mennesker lykkedes mere end blot okay? Det er dét, vi har været nysgerrige på, og som vi har brugt vores tid på at finde ud af”, fortalte Kim, og henviser til Professor  Steen Hildebrandts ord “Mennesker begriber med begreber”. Alt hvad vi arbejder med på uddannelsen er evidensbaseret. Det er den viden vi ved virker

Nicolaj fortsætter: “Vi har villet skabe en måde, at få ting til at ske lidt hurtigere. Vi har taget vores viden om ledelse, og gjort den så enkel, at vi kan gå ud og gøre en forskel med den lige nu”.

(Teksten fortsætter under billedet af Nicolaj, der her forklarer de to “sider” af LifeAchieveruddannelsen.)

Hvem er målgruppen?

LifeAchiever uddannelsen er en  lederuddannelse for både formelle og uformelle ledere. Vi samarbejder ofte med virksomheder med en stor koncentration af specialister, der ikke er formelle ledere, men som alligevel skal kunne lede gennem deres faglighed. Det vi hjælper dem med, er at kunne øve indflydelse, så de kan gøre en forskel med deres faglighed. 

En LifeAchiever er nysgerrig efter at forstå andre og har en ambition om at gøre en forskel. Når vi møder et andet menneske, er det med et ønske om, at når vi igen skilles, så har vi gjort en positiv forskel. 

Nicolaj fortæller om en kursist, der beskrev sin læring på uddannelsen som en “efterskole for voksne“. Unge mennesker tager på efterskole for at “finde sig selv”, og det er også det, der sker her. 

Det handler ikke bare om at blive til noget. Det handler om at blive til nogen

Dagens emner

Efter den “traditionelle” fernisering, hvor gæsterne præsenteres for modeller og værktøjer af de uddannede LifeAchievers, var det tid til at være nysgerrig, og der var masser af gode emner, der blevet taget op.

Fakta og Følelser

Hvad er det du reagerer på: Fakta eller følelser? Det er et spørgsmål, der er værd at blive nysgerrig på, hvis vi ønsker at lede os selv bedre. 

Vi er mennesker. Derfor laver vi fejl i vores fortolkning af verden.

Nicolaj startede ud med at tale om bias: at være forudindtaget, og henviser bl.a. til bogen “Kunsten at tænke klart – 52 tanketorsk, du selv kan fange”. Her tager han fat om to typer Bias: The Action Bias og Groupthinking

The Action Bias handler om, at vi lynhurtigt kommer til at følge en tankestrøm – evt. følge med på andres tankestrøm – uden at forholde os konstruktivt eller kritisk til den. Årsagen er, at det er bedre at handle, end intet at gøre, og derfor glemmer vi at tænke. 

Nicolaj kommer med et godt eksempel fra håndboldverden, nemlig straffekast. Statistisk set vil sandsynligheden være 33% for, at spilleren, der tager straffekastet, kaster bolden til enten højre, venstre eller i midten. Men i 90% af tilfældene, vil målmanden kaste sig til enten den ene side eller den anden side, for at redde bolden. For i det tilfælde, at målmanden vælger at satse på, at der bliver skudt lige på – og der så bliver skudt i venstre hjørne, så vil han komme til at stå og se ud som om, han intet gjorde for at redde bolde. Så hellere se ud som om, han kastede sig med livet som indsats. Handling er bedre, end intet at gøre

Group Thinking handler om, at vi ofte tænker som gruppe, og så kan det være svært at være “djævelens advokat”, der bryder ind og stiller de kritiske spørgsmål. Eksemplet her var, da Kennedys administration i 1963 fik den tilsyneladende geniale ide, at bruge 2000 eksilcubanere til at infiltrere Cuba efter en landsætning i Svinebugten. Begejstringen i gruppen over dette “hemmelige våben” var så stor, at ingen turde stoppe op og stille spørgsmålet “Har vi nu tænkt det her helt igennem”. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, sad der nok et par stykker bagefter og tænkte “Pokkers! Jeg skulle have givet udtryk for min tvivl”, for landsætningen blev en fæl fiasko. 

Modellen af verden

Som LifeAchievers har vi den overbevisning at “Jeg oplever min model af verden, og jeg har respekt for andres model af verden”. Dette begreb “Modellen af verden” havde gjort flere gæster nysgerrige. 

Modellen af verden er det filter vi bruger, når vi skal forstå verden. Vi udsættes hver dag for mange tusinde stimuli, som vi skal forholde os til, men da hjernen kun kan forholde sig kognitivt til 5-7 ting af gangen, så må vores hjerne hjælpe os med at filtrere og forstå de mange indtryk. Dertil bruger den vores model af verden. 

Modellen af verden skabes gennem vores liv og opvækst. Hver gang vi oplever noget, sker der en forbindelse i hjernen. Denne forbindelse kan vi kalde “spor i sneen”. Jo flere gange vi har den samme oplevelse, jo mere vil vi gøre sporene i sneen til en sti eller endda en motorvej i hjernen. Jo større stien er, jo lettere er det for vores hjerne at bruge den vej til forståelse. 

Eksempel: Som barn oplever vi et tordenvejr, og en brag gør os forskrækket. Det skabes i hjernen en forbindelse mellem “højt brag” og “angst”. Næste gang vi som barn oplever torden, husker vi forskrækkelsen, og bekræfter derigennem at “nu skal jeg være bange”. Hvis ikke vi før eller siden får udfordret denne forståelse af at torden betyder angst, så bliver denne adfærd til et mønster, hvor vores hjerne omsætter fakta (tordenbrag) til følelse (angst) – en fortolkning der ikke altid er lige hensigtsmæssig. 

Vi ser ikke tingene som de er. Vi ser tingene som VI er. 
Anais Nin

 System 1 og system 2

Når vi er i gang med at tale forskellen på fakta og følelser, er det naturligt også at tage snakken om forskellen på system 1 og system 2 op. 

System 1 er den del af vores hjerne, som reagerer lynhurtigt. Den styres ofte af vores amygdala, som er hjernens “alarmsignal”, som ligger placeret i den ældste del af hjernen. Det er som regel dette system, der reagerer på de stimuli vi udsættes for, og som betyder, at vi ofte reagerer med følelser mere end fornuft, i det øjeblik vi møder stimuli. 

System 2 er den del af vores hjerne, som styres af vores frontallapper, og som ikke er lige så hurtige som amygdala. Det er derfor, at vi tit oplever, at fornuften først for alvor slår til, når vi har nået at reagere med følelserne.

Gennemsnitligt reagerer vi på 90% af stimuli med system 1 og 10% med system 2. 

Dette kan trænes, og på LifeAchieveruddannelsen arbejder vi med at blive nysgerrige på at forstå vores reaktioner, udfordre dem og i højere grad anvende system 2 til vores forståelse af verden. 

Reframing

Et af de værktøjer vi anvender til at styrke system 2 er reframing – kunsten at sætte virkeligheden i nye rammer. Det handler om at vi under de givne omstændigheder, sætter os selv – og de mennesker vi er sammen med – i den mest frugtbare situation. 

Det gør vi ved at sætte den virkelighed, der er negativ og sand, over i en ny ramme, der er positiv og sand. 

Det handler ikke om at være tvangspositiv, men om at se den objektive virkelighed fra et mere frugtbart perspektiv, så vi ikke henfalder til negative tanker. 

Du kan læse mere om reframing i artiklen “Reframing – Lær at styre frygten, når amygdala tager over”.

Paradigmer i organisationen

“Fortæller I ikke historien om aberne”, lød et ønske fra salen.

Det er historien om, hvordan paradigmer skabes i organisationen. Hvordan vi kan komme til at skabe en “fejlagtig” fælles forståelse, baseret på fx. bias og system1-beslutninger. 

Vi har en video på vej med Nicolajs fortælling om “De våde aber og syge bananer”. 

 Monsu

Det sidste emne, der blev taget op på Informationsdagen, var planchen på døren, med det ene ord “Monsu”. Hvad betød det? 

Ordet Monsu er Japansk og betyder “Meditér og fokusér”. Ordet bruges i kampsport, hvor kæmperen inden kampen går på knæ, lukker øjnene, og fokuserer på det, der skal til at ske, med henblik på at stille skarpt på “Hvad vil jeg have ud af det her?”

Begrebet trækkes ind i LifeAchiever regi, som den refleksion vi skal give os selv, for at stille skarpt på vores ønskede udbytte. 

Hvilket udbytte ønsker jeg, af det jeg skal i gang med, og hvad skal jeg selv bidrage med, for at opnå dette udbytte?

Eksemplet kunne være, at i stedet for at gå hovedløst ind i et møde, med den indstilling at udbyttet bare kommer, så i stedet forholde os konstruktivt til, hvad det er, vi vil gå derfra med. Og hvad skal vi selv gøre, for at få det ønskede udbytte. 

Målet er, at vi sætter krav til os selv, er målrettede i vores hverdag, og stræber efter at opnå den succes vi ønsker. 

Hvis vi altid kun præsterer 80%, så bliver vi gradvist dårligere. 

Hvad var din bedste “take away”?

Hvis du deltog på Informationsdagen, vil vi meget gerne høre hvad du fik ud af dagen. Du kan bidrage i kommentarfeltet på LinkedIn, eller Facebook – eller du kan sende os en besked via kontaktformularen nedenfor.

Tilmeld dig vores informationsdag

To gange om året afholder vi informationsdag, som er 4 timers  gratis undervisning og introduktion til uddannelsen. På denne dag deltager både gæster og interesserede i uddannelsen og uddannede LifeAchievers, som kommer for at netværke og genopfriske viden og værktøjer. 

Vær med på vores sociale medier

Trivsel og ledelse

Trivselsmodellen PERMA giver dig fem faktorer, du kan arbejde med, hvis du vil styrke trivslen i virksomheden. Faktorerne spiller sammen, og når du fokuserer på og tyrker ét område, smitter det af på de øvrige områder.

Trivsel og engagement

Følelsen af engagement er afgørende for en generelle trivsel hos medarbejderen. Her får du 12 spørgsmål du kan bruge, hvis du vil tage temperaturen på medarbejdernes – eller dit eget – engagement.

Sådan skaber du bedre trivsel for dig selv

Trivsel handler om, hvorvidt du har en generel positiv oplevelse af det liv du lever. Denne artikel giver dig indblik i 5 faktorer for trivsel, og du får inspiration til, hvordan du kan skabe bedre trivsel for dig selv.

Er du en kriger eller et offer?

Historien om de to ulve, som du måske kender fra sociale medier, hænger tæt sammen med neurologien, og er en opfordring til dig om at vælge, om du vil være en kriger eller et offer.

Reframing – Kunsten at berolige din amygdala

Det handler ikke om at være tvangspositiv. Reframing handler om at vælge den positive – men sande – udlægning af den modstand du møder i livet.

Stil dine spørgsmål herunder

Pin It on Pinterest

Share This