Spil hinanden bedre - også online
Teamsamarbejdet behøver ikke lide under social afstand og online mødekultur. Vi skal ikke vente på, at vilkårene bliver optimale. Vi skal få det optimale ud af de vilkår, der ér.Disse 4 simple spørgsmål kan, når de er forberedt godt og rammerne er sat korrekt, medvirke til, at I i højere grad kan spille jer selv og hinanden bedre i teamet.
Teamudvikling handler om at skabe bedre resultater sammen, at få nye færdigheder, opstille klare mål for indsatsen og have en urokkelig tro på, at vi kan opnå mere sammen end hver for sig.
På LifeAchiever Uddannelsen arbejder vi målrettet på at spille os selv og hinanden bedre. Vi vil vide, hvordan vi virker på os selv og vores adfærd, og vi er nysgerrige efter at opdage, hvordan vi kan gøre det samme for de mennesker, vi omgiver os med.
En af de øvelser vi bruger, både på uddannelsen er de fire spørgsmål herunder.
Forbered jer godt
Alle i teamet skal tage sig tid til at reflektere over og besvare spørgsmålene samt forberede en præsentation for teamet. Et godt teamsamarbejde hviler blandt andet på en høj grad af tillid, og svarene bliver kun stærkere af, at de afspejler både personlige styrker og svagheder. Det betyder, at dine team-kolleger ved, hvornår de kan hjælpe dig, og løfte når du har brug for det.
- Hvad er vigtigt for mig i forbindelse med teamsamarbejde?
- Hvilke styrker bringer jeg med ind i teamet?
- Hvornår har jeg brug for støtte fra mine kollegaer og hvordan kan mine kollegaer se på mig, at jeg har brug for støtte?
- Hvad kan mine kollegaer gøre for at spille mig endnu bedre?
Indsats +/- Vilkår = Resultat
Hvis alle i teamet går ind i denne øvelse med ærlighed og et ønske om at bidrage til at skabe et stærkt team, vil I kunne få et resultat der betyder, at alle i teamet altid ved, hvilke muligheder der er for at optimere teamet i en given situation.
High Performance handler ikke alene om at arbejde hårdere. Det handler om at øge effektiviteten og trivslen samtidigt.
Jeres indsats i den enkelte situation kombineret med de vilkår I arbejder under, former jeres resultat.
Teambuilding kan også foregå online
Online samvær og relationer er for os ikke det optimale. Men det er det mest optimale under de givne vilkår. Når vi løser opgaver online sammen med vores kunder, glædes vi igen og igen over, hvor meget man kan online. Vi kan så meget mere, end vi selv går og tror.
Du har måske allerede læst, hvordan en af vores kunder flyttede deres teambuilding online – og fik succes!
Hvis ikke, kan du læse artiklen her.
Det kan også være langt mere simpelt: I kan styrke jeres teamproces, tage én-til-én sparring og coaching eller profilanalyser, der kan afdække muligheder og ”gemt potentiale”, både i den enkelte og i teamet som helhed.
”Hvor meget potentiale mister vi,
mens vi venter på, at vilkårene bliver normale?”
Læs mere her:
Bliv en del af LifeAchiever netværket i dag
Har du et ønske om at arbejde med dit eget personlige lederskab og din måde at lede andre på, så bliv en del af vores netværk allerede i dag.
Så modtager du vores mail "Lederinspiration" med nyheder, artikler, øvelser og ikke mindst informationer samt invitationer til
arrangementer, kurser og uddannelsen.
Kom med til informationsdag
To gange om året afholder vi informationsdag, som er 4 timers gratis undervisning og netværk. Du er velkommen!
Læs mere om uddannelsen
LifeAchiever uddannelsen er en uddannelse i stærkt personligt lederskab og positiv psykologi. En uddannelsen med tryk på dannelse.
Vær med på vores sociale medier
På vores sociale medier kan du få glimtvise indblik i vores arbejde med ledere, specialister, nøglemedarbejdere og professionelle sportsfolk.
Artikler
Hvad er positiv psykologi?
Hvad er positiv psykologi egentlig, og hvordan kan jeg som leder bruge positiv psykologi til at styrke mine ledelsesværktøjer?
Denne artikel giver dig svarene.
Fakta og følelser
Mellem stimuli og respons er der et lille rum. Her ligger din mulighed for at vælge din reaktion, og dermed friheden til at lede dig selv mere hensigtsmæssigt og i en mere ressourcefuld retning.
System 1 og 2
Når du kender hjernens system 1 og 2 er du godt på vej til at kunne adskille følelser og fakta, for på den måde at kunne tage mere velovervejede beslutninger, tænke logisk og lede dig selv mere effektivt.
Amygdala og hippocampus
Helt forenklet består din limbiske hjerne af to områder: amygdala og hippocampus. Amygdala, der styrer de negative følelser, er 3 gange så sensitiv som hippocampus, der styrer de positive følelser.
Mindsettet
Gennem mange års arbejde med højtydende mennesker og teams har vi opnået en unik indsigt i det, der virker. herudfra har vi skabt 14 sætninger, som danner grundlag for vores mindset. Det er på ingen måde hverken matematik eller religion. Blot til eftertanke.
Dit GUF filter
Dit GUF filter handler om hvordan din hjerne generaliserer, udelader og forvrænger indtryk, og på den måde kommer til at give dig et skævt billede af det, der faktisk sker omkring dig.
Rapport
Rapport er fundamentet under al god og positiv kommunikation – og dermed også et fundament under ledelse. Hvis vi skal fremhæve én ting, som er det vigtigste på LifeAchiever Uddannelsen, så er det opmærksomheden på og træningen af rapport. Uden rapport – ingen positiv kontakt mellem mennesker.
De Grundlæggende Egobehov
Når du kender dine egne egobehov, kan du bedre lede dig selv. Sætter du dig ind i andres ego-behov, ved du pludselig hvad der skal til, for at du kan lede dem til deres optimale performance.
Modellen af verden
Fra det øjeblik du langsomt åbner øjnene efter du er født, hjælper din hjerne dig til at forstå de indtryk du får.
Hurtigt dannes de første erfaringer, og allerede mens vi er helt små, har vi dannet det første mønster for forståelse: Vores model af verden.